Tema:
-> unge i 60'erne

:: De glade 60'ere
:: Radio Mercur
:: Fjordvilla
:: Tøjmoden
-> Knallerten

* Ungdommens foretrukne transportmidler

Cykler med påhængsmotor har været kendt helt tilbage til omkring år 1900. Dette billige transportmiddel fik en renæssance efter 2. verdenskrig, da Vesteuropa var temmelig forarmet, og de færreste havde råd til motorcykel eller bil. Betegnelsen ”knallert” brugtes for første gang i københavnsk formiddagsblad i 1950. Knallerten fik også flere ucharmerende  øgenavne i folkemunde, såsom ”røvskubber” og ”hæmorroidefræser”. Men fabrikanter eksperimenterede med kraftigere steltyper, hvor motor og stel udgjorde en integreret enhed, og i 1960’erne var knallerten blevet helt sig egen med større lighed med en lille motorcykel end meden trædecykel. Der er ingen tvivl om, at de fleste unge mænd drømte om en rigtig motorcykel med mange hestekræfter. Men motorcyklen led af den skavank, at den var meget dyr at anskaffe. Derfor blev knallerten så populær.

* Knallerten

For at køre knallert skulle man have kørekort. Det vil sige, at man også skulle være mindst 18 år for at køre på dette transportmiddel. Til gengæld måtte en knallert kunne køre op til 60 km i timen. Kravet om kørekort blev siden ophævet. Til gengæld blev tophastigheden sat ned. Det var alt for farligt at race af sted på en knallert. Med lavere hastighed vovede man også at sætte aldersgrænsen ned til 16 år, senere til 15 år. Det sidste fortrød myndighederne, så grænsen blev igen 16 år. Men i 1978 indførtes ny lovgivning. Nu blev styrthjelm obligatorisk. Der blev også indført nye regler for udseende og konstruktion. Mange modeller måtte trækkes ud af markedet, og priserne steg. Til gengæld faldt interessen for knallerten. Følgen blev, at den danske knallertproduktion ophørte. Siden kom sundhedsbølgen, hvor cyklen fik en renæssance.

Danmark havde adskillige knallertproducenter, der producerede for et lille marked. Et af de mest populære knallertmærker var den såkaldte ”Velosolex”. Det skyldtes nok, at den var så let at køre. Hvis man havde lært at køre på cykel, kunne man også klare en ”Velosolex” – selv piger kørte på dette transportmiddel. Nu kunne de jo også tillade sig at gå i lange bukser, de såkaldte slacks, der gjorde det hele lidt nemmere. Denne franske knallerttype blev fremstillet på licens hos Simonsen & Nielsen og Cyklefabrikken Hamlet. I 1960 solgtes 12.700 eksemplarer. Højdepunktet nåedes i 1967, da salget lå på omkring 22.000 eksemplarer. Med udgangen af årtiet var det slut med interessen for denne knallerttype.

* Vespa

Et andet populært transportmiddel for ungdommen var ”Vespa”-scooteren. Den blev designet i Italien lige efter anden verdenskrig, bestilt af en flyfabrikant, hvis fabrik lå i ruiner. I stedet så han en mulighed i at konstruere et billigt transportmiddel for masserne.  Det lykkedes, må man sige, idet scooteren stort set har beholdt sit udseende siden. Endvidere var scooteren billig i anskaffelse og drift samt let at køre og parkere ligesom knallerten. Navnet hentyder til motorens lyd, der kan minde om en bis summen. I reklamerne satsedes ikke mindst på kvindelige førere. Den blev derfor af nogle betegnet ”tøsekøretøj”.

Bilsalget og dermed også bilimporten var begyndt at stige i 1950’erne. Med velstandsbølgen i 1960’erne tog denne udvikling yderligere fart, og nu kunne yngre generationer efterhånden være med, om ikke andet så blive godt kørende i brugte vogne. Ser man på et gadebillede fra en dansk provinsby som Roskilde i 1960, er der to bilmodeller, der næsten altid er repræsenteret. Det er den tyske ”Folkevogns-boble” og den svenske pendant fra Volvo-fabrikkerne. De store amerikanske ”flydere” slog ikke rigtigt an herhjemme. De var for dyre. Til gengæld begyndte de små biler deres sejrsgang i 1960’erne. I 1959 kom et helt nyt design på gaden, nemlig den lille rappe Morris Mascot, der snart blev meget populær herhjemme. Den blev hurtigt døbt hundehuset. Med en tophastighed på 118 km i timen slog den konkurrenten Folkevognen, og så var den billigere at anskaffe.

Tilbage til top

Tekst: Eva Tønnesen 2005

¤
¤
¤

¤
¤

ROCK OG POP
JAZZ
KLASSISK
FOLKEMUSIK

¤
¤