Tema:
-> unge i 60'erne

-> De glade 60'ere
:: Radio Mercur
:: Fjordvilla
:: Tøjmoden
:: Knallerten

* De glade 60’ere i Roskilde

Det store babyboom i befrielsesåret 1945 og de næste par år satte naturligvis siden sit præg på 1960’erne. Nu havde den store årgang nået teenagealderen – udtrykket teenager stammer for øvrigt fra slutningen af 1950’erne. Samtidig oplevede den vestlige verden et økonomisk opsving uden lige i nyere tid. Erhvervslivet blomstrede og arbejdsløsheden var i bund med stigende velstand til følge. Aldrig havde tidligere ungdomsgenerationer haft bedre muligheder end i dette årti.

Roskilde var i allerhøjeste grad med på ”velstandsvognen”. Befolkningstallet steg støt, fordi københavnerne havde fået øje på den sjællandske provinsby, hvor man kunne få en lejlighed – det kunne man nemlig ikke i København. Når de unge ægtepar endelig havde fået en lejlighed  - vielsesattest var en betingelse – ville de naturligvis også gerne have børn. Det fik yderligere befolkningstallet til at stige. Forudsætningen for, at der var lejligheder at få i Roskilde var et omfattende boligbyggeri, ikke bare af etageejendomme, men også parcelhuse, hvor de mere modne aldersklasser flyttede ind og herved gav plads til de unge i lejlighederne. Byen voksede i areal. Men samtidig ændredes bymidten. Man begyndte at rive ældre ejendomme ned og bygge nye i jernbeton og glas.

I modsætning til tidligere generationer af kvinder, var 1960’er-hustruen ikke til sinds at blive hjemmegående. Når børnene var ude over spædbarnsstadiet, søgte mange mødre ud på arbejdsmarkedet, hvor man råbte på arbejdskraft. Forbrugerismen tog sin begyndelse med de økonomiske opgangstider. Der var så meget, der fristede de unge familier: en masse teknisk udstyr til hjemmet og fritidsfornøjelserne – fra køleskab og fjernsyn til knallert og bil. Det kunne man kun erhverve, hvis fruen også tog sig et job og bidrog til husstandsindkomsten.

Befolkningssammensætningen var således helt anderledes end i dag, hvor jubelårgangen har nået de 60 år. De mange børn og unge mennesker satte deres præg på byen. Der byggedes vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidshjem. Roskilde udviklede sig til en uddannelsesby med stor handelsskole, teknisk skole og slagteriskole. Det tiltrak også mange unge fra oplandet. Samtidig blev undervisningen lagt om fra aftenundervisning til dagundervisning. Før sad lærlingene på skolebænken og halvsov efter en lang arbejdsdag. Nu kunne de pludselig disponere over hverdagsaftenerne til fritidsfornøjelser. Samtidig smittede den generelle velstand i samfundet på de unge. De fik også flere penge mellem hænderne. De kunne evt. tillade sig at købe en transistorradio eller endog en pladespiller. Mange blev også motoriserede transportmæssigt ved at erhverve en knallert eller evt. en scooter – bil var kun for de færreste. Det krævede i hvert fald mere end en lærlingeindtægt.

Hvad hørte de så i radioen og på pladerne? Som alle unge mennesker til alle tider var de med på noderne og hørte de nyeste genrer: beat og rock. De dyrkede de nye idoler inden for engelsk og amerikansk underholdningsmusik. Det var også den slags musik, de ville høre, når de gik i byen. Og det havde de rig lejlighed i Roskilde med de store spillesteder og lokale bands.

Tilbage til top

Tekst: Eva Tønnesen 2005

¤
¤
¤

¤
¤

ROCK OG POP
JAZZ
KLASSISK
FOLKEMUSIK
¤
¤