Artikel fra
Le Petit Journal, 2. årgang januar 1962, nr. 6

Pop og pop-rock i Danmark

Af Club Blue Heaven's formand N. 0. Helmo.

Hvad er pop? Hvad er rock? -- Nu hedder det pop eller rockpop, ikke rock, for det er der intet, der hedder mere. Dengang Bill Haley's musik kom til Danmark, begyndte rock'ens indførelse i landet for alvor, nu er han glemt, og navne som Cliff Richard and his Shadows, Elvis »the King« Presley, Johnny and the Hurricanes, samt de danske toporkestre The Clifters og The Key Rockers, brillierer på hit­lister sammen med utallige andre store stjerner, som ungdommen begejstret køber plade efter plade med.

I dag købes ca. 90 pct. plader af ungdommen, og det er ca. 80 pct. pop, der købes, resten er jazz og andet populært. Det er ungdommen, der finansierer forlystelsesindustrien, og når det er pop, der skal trække, kom­mer alle de unge fans og andre interesserede. De store koncerter, der holdes verden over med top-stjernerne, er særdeles populære, og jeg er blevet opfordret til at lave koncerter her i Roskilde også, men det er meget svært at få tilladelse til offentlige koncerter, — og man kan godt lade det gå gennem en klub, men det vil aldrig blive det samme, ikke alle vil komme, ikke alle vil indmelde sig — hvorfor? De unge plejer ellers ikke at være bange, så kom bare frem — og jo større interesse, der vises fra de unges side, des større arrangementer vil en klub kunne lave, når det bevises, at klubbens interesser støttes af medlemmerne.

En pop-klub er ikke kun et sted, hvor folk kommer for at more sig, men de fleste kommer for at nyde pop-musikken, og det virker fascinerende, når orkestrene stiller op på scenen med store forstærkeranlæg og dyre, farvestrålende instrumenter samt ens, elegante uniformer — og en blændende teknik. Musikken er høj og ørerne piber lidt en gang imellem, for pop-musik virker til tider larmende, men de unge nyder det, og så gør orkestret alt for, at folk skal kunne lide det, de spiller.

Mange steder i København findes centrer, hvor denne form for musik findes, og næsten alle disse stederdanses jitterbug, hvilket også omfatter jive og swingagtige dansemåder. Alene det, at de unge kommer for at kunne danse til musikken, be­viser at det også er noget, mu­sikken kan bruges til.

Hvorfor klager folk over dårlige underholdningsprogrammer i radio og fjernsyn? Fordi de fleste vil høre pop, ikke larm -- men pop. Hvorfor rakkes dårlige refræner ned? Fordi pop­musikken virker mere tiltræk­kende, mere charmerende end halvdøde døgnmelodier.

Impresarioer, managere, gram­mofonselskaber, musikforlag og pladeforretninger — sidst men ikke mindst orkestrene og de unge kunstnere verden over, der arbejder for og med pop-musik, tjener fantastiske summer, fordi interessen er så stor, og de unge vedbliver at interessere sig for pop-musikken, da den hele tiden fornyer sig, hele tiden kommer der en ny plade og der præsteres hver gang noget nyt for at følge tid og mode; — dog er det alligevel for sløv en måde pop-musikken er blevet modtaget på her i Danmark. Efter et besøg i Hamburg i begyndelsen af december erfarede jeg, hvor begejstret den tunge ungdom er for pop-musik, dernede er pop­rock centre og kæmpeklubber, som vil blive omtalt i næste artikel.

Mere materiale
> Artikler
> Arkivforside
>
Skoleblade 1960-63


> til top