Artikel fra udstillingsktaloget " Pigtrådsmusik - udstilling på Roskilde Bibliotek" November 2005

Pigtråd i Roskilde

af Martin Campostrini

Den første rock’n’roll-bølge i 1950’ernes USA nåede kun indirekte til Danmark. Rock’n’roll blev i Danmark markedsført som en dans på linje med jitterbug af Børge Kisbyes Danseinstitut. De ret uskyldige dansearrangementer skabte stort røre, og flere danske byer forbød dem. Børge Kisbye nåede aldrig at lave mere end en håndfuld rock´n´roll aftener.
Ellers kunne man se rock’n’roll-filmene i biografen. ”Rock around the Clock” blev vist i Danmark med optøjer til følge i 1956. Alle de store amerikanske navne som Chuck Berry, Little Richard og Elvis nåede ikke i første omgang at blive populære i Danmark. Strenge regler for import af plader og film gjorde det svært at skaffe musikken af de største amerikanske navne. Det var først med briten Tommy Steele, at rock’n’roll blev rigtig populær i Danmark fra omkring 1957. Og da Cliff Richard and The Shadows slog igennem omkring 1958, begyndte der for alvor at ske noget i Danmark. Både Tommy Steele og Cliff Richard besøgte Danmark, Tommy Steele i 1957 og Cliff Richard i 1960. Det fik en afgørende indflydelse på den danske rockmusik.
Disse besøg var starten på den britiske rockbølge, det der herhjemme fik navnet pigtrådsmusik. Denne gang kom rockfeberen også til Danmark. Og med forbillede i britiske Cliff Richard and the Shadows og senere The Beatles og den såkaldte mersey-beat begyndte pigtrådsmusikken i Danmark.
Alle dannede bands, dvs. teenagerne gjorde. De tog ens tøj på, fandt et instrument og spillede. Salget af guitarer steg eksplosivt. På bare et enkelt år fra 1966 til 1967 blev salget af guitarer fordoblet. Rockkonstellationen guitar, bas, trommer og forsanger blev standard med Beatles som idol. Alle steder, i hver eneste flække i hele Danmark og på Roskildeegnen, i Svogerslev, Hedehusene, Roskilde, Gevninge og Hvalsø begyndte man at øve og spille. Pophuse, klubber og pigtrådsballer opstod alle steder. Selv de allermindste byer havde deres klub og deres rockband.

Pigtråd
I Danmark blev betegnelsen for den britisk inspirerede rockmusik – pigtrådsmusik. Hvorfor denne betegnelse og hvor den kommer fra, er der ingen der med sikkerhed ved, men mange har et gæt. Guitarstrenge var jo en slags elektriske tråde. Og da nogle i den ældre generation opfattede den elektriske guitar som ubehageligt hvinende, var pigtrådsmusik en passende betegnelse. Faktisk var den rockmusik Tommy Steele og Cliff Richard spillede meget pæn og melodiøs og i hvert fald ikke særligt larmende. Første gang ordet ”pigtrådsmusik” blev brugt, ifølge Dansk Sprognævns registreringer, var 11. februar 1963 i en udsendelse i musikradion.

Den senere udvikling
Rocken blev som bekendt ikke ved med at være pæn. Tonen blev mere upoleret med Rolling Stones, der hittede i 1965 med Satisfaction (I can’t get no). Med bands som The Who og The Kinks gik meget pigtrådsmusik omkring 1967 hen og blev psykedelisk. Sceneshowet blev i perioden stadig vildere, og the Who var de første til at smadre instrumenterne på scenen. Andre bands som the Move, der spillede på Fjordvilla i Roskilde, smadrede TV-apparater med økser på scenen. Med tiden kom der mange andre musikalske strømninger. Musikken i pigtrådsperioden udviklede sig fra Cliff Richards velpolerede pop til psykedelisk rock til flower power og 68’ernes hippiekultur. Til sidst gled pigtrådsmusikken helt ud. Men det var den samme generation af unge og ofte de samme musikere, der var med hele vejen.

Koncerterne
Folk gik først og fremmest til pigtrådskoncerterne for at danse. Numrene var ultrakorte. Tit var der 3-4 bands på en aften. Ofte var der go-go piger. Man spillede mest de kendte numre med tidens idoler, såsom Cliff Richard, Beatles, Rolling Stones, Who og Kinks.
Ældre rock’n’roll kunne også være en del af repertoiret. Meget af det, der aldrig nåede til Danmark i 1950’erne, blev nu spillet med 5-10 års forsinkelse. Det gjaldt f. eks. Elvis’ og Chuck Berrys numre. Pigtråds- og popmesterskaber var også en populær form for musikarrangementer. Der var sjællandsmesterskaber og danmarksmesterskaber. Her spillede hvert band 1-2 numre, og så var det ned og op med det næste band.

Spillestederne
Roskilde var en stor musikby i 1960’erne. Der var jazzklubberne Birdland og Paramount, der stod for mange musikarrangementer, også med nogen af de største navne inden for jazz og folk. De fik Ben Webster til Roskilde og Paul Simon (siden kendt i duoen Simon and Garfunkel).
Udover jazzklubberne opstod der omkring 1963-64 pigtråds- eller popklubber. Det var en slags foreninger bestående af unge, der arrangerede musik og dans. På samme måde var idrætsforeningerne og især ungdomsklubberne i Roskilde store arrangører af popballer. De største arrangementer foregik i Roskilde-Hallen (siden Roskilde hallerne). Ellers var de største spillesteder Hotel Roar og Hotel Prinsen, begge beliggende i Algade, og Fjordvilla, Skolegade 21.

Fjordvilla
Fjordvilla var et fast referencepunkt for pop- og pigtrådsmusikken i Roskilde. Fjordvilla havde faste ugentlige arrangementer for de unge. Hvor lørdag aften var for de unge på 40, var søndagen for teenagerne. Der blev spillet op til dans. Der var Jitterbug og pigtrådsmusik med Johnny Reimar. Da pigtrådbølgen gik højest, kunne man høre pigtråd på Fjordvilla tre gange om ugen. Der var plads til 1400 tilskuere i den største sal på Fjordvilla. Ved et pigtrådsmesterskab arrangeret af Børge-bladet, fortæller samme blad, at man nåede op på 1800 publikummer. Der har næppe været plads til at danse.
I kælderen på Fjordvilla hørte jazz og folkmusikken til. Der arrangerede jazzklubberne Birdland og Paramount koncerter. (Paramount fik senere egne lokaler på Eriksvej og ophørte i 1970’erne med at spille jazz. I stedet blev det centrum for punkmusik i RoskiIde).
Fjordvilla trak mange udenlandske navne til Roskilde, især i perioden 1967-69. Søndag 16. april 1967 spillede The Yardbirds med Jimmy Page foran 1400 tilskuere. Musikerne, Jimi Page havde med til lejligheden, var de samme som han kort efter dannede Led Zeppelin sammen med. Engelske The Artwoods var på besøg flere gange. De gjorde sig bemærket med deres keyboardspiller Jon Lord, der senere, i 1968, vendte tilbage til Fjordvilla med Roundabout. Dette band skiftede kort tid efter navn til Deep Purple.
Fjordvilla var egentlig et hus for fagforeningerne i Roskilde, og det var dem, der ejede det. I 1977 blev bygningen solgt til Roskilde Amt, der byggede en idrætshal på grunden. Mange kan stadig huske, da man rev huset ned.

Kun for teenagere
Teenagere var et ord, der opstod i 1950’erne. Før havde denne aldersgruppe fra puberteten frem til 20 år bare været unge voksne. Nu blev de defineret som en selvstændig gruppe. Musikken havde en vigtig andel heri. Som noget helt nyt havde de unge deres egen musik, egne danse, egen tøjstil , egne idoler og egne radiokanaler. Det var en ungdomskultur. Det var en verden kun for teenagere.
Ungdomskulturen omkring pigtrådsmusikken er siden blevet model for de næste generationer af unge. De har også haft egen tøjstil, egen musik og egne koncerter. De har haft deres egne normer og standarder. I dag er ungdomskulturer så udbredte og omfattende, at de næsten har vundet kampen over voksenkulturen. Især når det gælder mode og ny musik, er det ungdommen, der definerer de dominerende kulturelle strømninger.

Pigtrådsbølgen dør
Pigtrådsmusikken toppede i Roskilde i 1965-66. Det var i de år, der var flest bands og flest arrangementer. Der var mere end 200 arrangementer på Roskildeegnen i 1965 (Kilde: Roskilde Rock 1962-72, Roskilde Dampradio 2005).
Tingene begyndte så småt at ændre sig i 1967. De første diskoteker kom til Roskilde. Med tiden kom diskotekerne til at true popballer med levende musik.
I ungdomsbladet Børge, dec. 1967, kunne man således læse i redaktørens spalte:
”Hithouse lukker. Young People’s Ball aflyses. Popklubber lukker. Defenders fortæller i BT, at de stort set ikke har nogle jobs. Orkestrene er i opløsning. (…) Folkens. Lad os erkende det: Pop-epoken er forbi. Lad os ikke hage fast i noget som er uigenkaldeligt forbi.”
Samme blads side 2 har meget sigende et helsides billede af Jimi Hendrix. Ham kunne man slet ikke danse til. Man kunne ikke synge med. 1967 var det sidste rigtige pigtråds-år. Tiderne skiftede. Nye strømninger var undervejs. Den psykedeliske musik og stil havde været på banen et stykke tid. Syrerock, hippiebevægelsen og flower power var på vej. Pigtråd var ikke længere et ord for det unge og nye. Hvor det før var helt uhørt at synge på andet end engelsk, begyndte beatgrupperne Steppeulvene og Alrune Rod at synge på dansk. Hvor det før ikke havde været almindeligt at skrive egne numre, skrev de mest interessante bands nu deres egne numre. Tit med et politisk budskab. Musikscenen skiftede karakter. Den blev mere voksen. Mange pigtrådsbands kunne i starten stadig være med. Andre ville ikke. Nogle af de gamle pigtrådsorkestre så sig som underholdningsorkestre, mens de nye bands var kunstnerisk ambitiøse og samfundskritiske.

Forskellen mellem Cliff Richards pigtråd og Jimi Hendrix’ syrerock kan virke enorm. Men mange af musikerne og publikummerne var med i begge lejre. Som teenagere var de pigtrådsfans, som unge voksne tog de del i ungdomsoprøret og den nye store musikscene, der opstod i slutningen 1960’erne. Ungdomskulturen i sluttresserne var mere international. I musikken kunne hele den vestlige verdens unge mødes i et nyt fællesskab. Men der var ikke længere den samme plads til lokale helte.

© Roskilde Lokalhistoriske Arkiv 2005

Mere materiale
> artikler
> arkiv forside


> til top
kontakt@musikhistorie.dk