Artikel fra Herolden, december 1961, s. 20-21

* Herolden (som denne artikel er fra) var et blad for de unge i Roskilde i starten af tresserne. På dette tidspunkt var så godt som de eneste blade for unge skole- og ungdomsklub-blade. Herolden var organ for alle Roskildes skoler . Artiklerne var ret seriøse og bladene kunne i layout og billedmateriale måle sig med mere profesionelle magasiner.

> Læs om skolebladene

Erik Moseholm: Om Jazz-kritik

I efterårsferien var der lejlighed for alle danske, et par finske og svenske skoleblade til at høre et foredrag om problemer omkring jazz-parnasset.
Foredragsholderen var bassisten Erik Moseholm, og han gav udtryk for sin mening om folks syn på jazzen. Herom sagde han:
"Det er utroligt, hvad man kommer ud for, når man hører folk, som ikke selv har begreb om jazz, omtale denne. Det er ikke jazzens skyld, at den er så miskendt hos mange, især voksne, men derimod den musik, som bliver antaget for at være jazz. Hvad mener I, når bl. a. Volmer Sørensen frejdigt træder ind på scenen og melder, at nu kommer den store jazzsanger fra Kobenhavn, og ind træder Otto Brandenburg. Eller dengang da et dansk blad havde lavet et skema, hvorpå man kunne skrive den jazzmusiker, man syntes bedst om. Da bladet en uge efter bragte resultaterne, kunne læserne få at læse, at gode gamle Armstrong lå som nummer et, skarpt forfulgt af Tommy Steel, mens Chris Baber kom på trediepladsen. Det er jo ikke smaating, jazzen bliver beskyldt for."

Derefter fortalte Moseholm om jazzkritik og rock-reklamer.Her kunne Moseholm også kun give udtryk for sin misbilligelse: "Den, som har størst magt over kunst i det hele taget, er pressen. Folk lytter uden tøven til alle anmeldere, som de kan læse i aviser og forskellige tidsskrifter, og dømmer kunstneren eller kunstnerne derefter. Dette kan i sandhed siges at være en grov fejl, thi slet er endda i værste tilfælde sådan, at den skribent, som er anmelder, ikke har det fjerneste forstand på (let, han skriver. Dog kan der også være andre ting, som kan spille en rolle, f. eks. dengang vi havde vore Thorvaldsen-koncerter. Dengang skrev en kritiker en ret nedsættende artikel i avisen, og det selvom han ikke selv havde været til stede ved en eneste af koncerterne. Det tør siges at være en grov udnyttelse af sin pressemagt.
Der kan næppe være tvivl om, at der er store penge at tjene på show-making, hvad slags det end er, bare reklamen er sat ordentlig op.

Tommy Steel begyndte sin karriere som guitarist og sanger på et ganske almindeligt forsamlingshal. Senere kom han ind på en natklub, hvor han så udfol- lede sine skjulte evner. Her fik en talentspejder øje på ham og foreslog indspilningen af et par plader. Talentspejderen, som hed Kennedy, så snart, at der måtte gøres noget for at få Tommy frem, og som enhver anden reklamemand, appellerede han til folks snobberi. Snart kunne man læse i aviserne: "Selv adelsdamerne er begyndt at interessere sig for vor nye rock-stjerne, Tommy Steel". Da han ikke syntes, at det virkede tilstrækkeligt, skrev han senere: "Da hertugen af Kent hørte en af mr. Steels koncerter, rejste han sig og råbte: "Bedre og bedre". Hertil må bemærkes, ar herygen aldrig havde overværet en af Tommy Steeles koncerter. Virkningen udeblev dog ikke, snart stod Tommy øverst på alverdens hitlister."

Det bedste eksempel, Mosehalm gav på folks snobberi, var denne: "En af mine venner havde besøg af en kendt kunstner, som bla.a blev berømt på en 15 km lang streg, som han havde malet, og så gik og solgte enkelte stykker af. Da den ikke gik mere, begyndte han at sælge sin egen afføring på dåser... Disse havde påskriften "Kunstnerlort", samt 450 gram netto. Denne påskrift stod at læse på fire forskellige sprog. Dåserne gik fuldkommen som varmt brød".


Mere materiale
> artikler
> arkivforside


> til top