Interview til Roskilde Lokalhistoriske arkiv 15.02. 2006

JAZZ! Der er jo negermusik, det vil vi ikke ha' i Roskilde

Interview med Bent Klarskov Jørgensen, en af de drivende kræfter i 50’ernes vigtigste jazzklub i Roskilde, nemlig Light House Jazz Club. Interviewer: Martin Campostrini Dato: 15-2-2006

Organisatoren
- Jeg var en af de første i Roskilde, der spillede elektrisk bas. Vi spillede lidt nogle kammerater her og der. Jeg spillede hvor der var brug for en guitarist.  Det var mest rytme-guitar. Det var ikke så professionelt at det gjorde noget.
Les Simons - Light House Jazz Club - Fjorvilla lille sal - ca 1958
- Jeg var i lære hos købmand Simonsen i Hedegade på Skt. Jørgensbjerg og hans søn Ove Simonsen startede jazzklubben Light House. Og der kom jeg så ind fra siden, som den der var organisator. Senere kom jeg også i bestyrelsen. Så på den måde var det jo et tilfælde at jeg kom ind i jazzmiljøet.
- Simonsen og Bjørn Folkman var 5 år ældre end mig. Og jeg har været en 15-16 år da jeg startede med at komme i klubben nede på Fjordvilla. Jeg solgte billetter og sørgede for at kassen blev stemt af og at musikerne fik deres penge. Der var mange udgifter. Vi skulle betale kontrollører og leje af lokalerne.

KODA giver aldrig op.
- Dengang var der en masse administrativt, der skulle være i orden, for ellers lukkede de klubben. Vi havde forlystelsesskat i Danmark og politiet skulle i 50’erne altid tjekke om foreningerne var lovlige. Man kunne ikke bare lige sætte sig ned nogle gutter og lave en forening, der skulle være love, protokoller og regnskabsbøger og der skulle være revisorer. Der skulle være det hele.
Der skete mange gange dét, når nogen startede en klub (og det så vi med popklubberne), at de kun holdt to-tre arrangementer. Så var de jagtet af politiet, der sagde - vi skal have love, vedtægter og regnskaber. Vi skal have alt at se og helst i morgen -. Og KODA stod dér. KODA havde en lokal agent til at indberette. Der kunne pludselig ligge en regning på KODA-afgifter på 20-30 kr – mere var det ikke – men inden man så sig om var regningen røget til inkasso. Så siger forældrene - Hvad er det egentlig I har gang i. Politiet kommer og ringer. Stop jo før jo bedre. - Så måtte man gå op til byens advokater og betale á conto, måske 5 kr. om ugen til KODA. KODA de giver aldrig op. De var med til at ødelægge meget foreningsliv. Det var ikke store beløb, men de skulle betales omgående. Hvis et lille arrangement havde stået i avisen eller man havde sat en plakat op, så var der en agent, der straks rapporterede ind. De problemer havde vi også i Light House.

Hvornår startede I?
- Vi startede i 1956. Det kan jeg se her i regnskabsbøgerne. Det var Ove Simonsen og Bjørn Folkmand som tog initiativet til at starte klubben. Og så var der jo også andre i byen der spillede. Der var jo mange der havde spillet et instrument i Roskilde garden og som synes det var spændende med jazz.

Hvordan fik I medlemmer?
- Det foregik ved annoncering i aviserne. Og vi satte plakater op nede i musikhuset i Karen Olsdatter Stræde. Så havde vi jo en boghandlerlærling, der hed Jørgen Boberg i byen. Han tegnede plakater til os. Jeg har stadig nogle af de plakater, han tegnede til os. Jørgen Boberg er i dag en kendt kunstmaler.
Når vi havde jazzklub-aften tiltrak det meget let, når vi var i den lille sal på Fjordvilla, 150-200 medlemmer. Meget hurtigt kunne vi fylde den store sal. Der kunne vi samle op til 600-700 mennesker. Der var ikke andet i byen. Der var biograferne, og så var der dansant på Fjordvilla nogle gange. Men der var ikke andet for de unge mennesker. Medlemmerne var fra 14-15 år op til de 18-årige.

Dutch College Swing Quartet, 1962, Fjordvilla
Var det kun for medlemmer jeres arrangementer?
- Det var kun medlemmer, der måtte komme i klubben. Men man havde mulighed for at få en gæst med ind. Men en gæst var ikke en skolekammerat fra klassen. Næ, gæsten var den, der kom fra Lejre, Hvalsø eller Havdrup og som ikke kunne komme hjem med bussen. Vi sluttede som regel klokken 1.00 og hvis den sidste bus gik til Havdrup kl. 11.00 om aften, så fik man lov til at være gæst i byen, så skulle man sove i byen. Så var man lovlig gæst og så skulle vi havde navn og adresse skrevet op, som vi kunne vise politiet. Hvis der var uorden i gæstelisten kunne de lukke foreningen.

Var der ikke dans til jeres arrangementer på Fjordvilla?
- Jo, det var der, når det var et lovligt klubarrangement. Der var masser af dans. For mange var det første gang, de fik lov at gå ud alene uden forældrene. (Kigger på billeder) Du kan jo ser her, Det er nede fra den lille sal på Fjordvilla. Det er Henning, han stod dernede i baren. Han var meget rolig. Vi havde også kontrollører, men hvis der var nogen,der havde fået for meget eller var lidt provokerende, så skulle Henning bare blinke lidt, så var der ikke flere problemer med dem.

Koncerterne

- Med vores mange medlemmer kunne vi trække mange udenbys orkestre. Da Papa Bues orkester spillede første gang i Roskilde skulle de have 600 kr. + 20 kr. til transport. Det var i 1956 og da var hele bestyrelsen samlet for at diskutere om vi kunne risikere så stort et beløb. Det var jo en månedsløn for en der arbejdede i en butik. Men det viste sig at det var en kæmpe succes fra starten.
- Vi havde i Roskilde flere, der kunne skaffe os kontakter til musikere. Der var blandt andet en kendt musiker der hedder Otto Francker. Otto Francker stammede fra Roskilde og han var en kendt orkesterleder og havde et stort bigband i København. Det var i øvrigt ham, der sammen med Sejer Volmer Sørensen komponerede Dansevisen, som vandt det Europæiske Melodigrandprix. Francker var jo noget ældre end os. Han kom hjem til sin familie og så kom han gerne ned sent lørdag aften, når der var klub og fik en øl og snakkede lidt. Så siger vi: ”Kender du nogle gode musikere og orkestre?”. Jo, han var en god mand at kende, fordi han kendte de orkestre og musikere i København, der kunne gøre sig gældende.
- Så havde vi Finn Loving, som havde spillet med Ib Glindemann, og Ib Glindemanns orkester var jo toppen af det, der var af jazz dengang. Der var også svenske musikere. Dem fik vi kontakt til gennem Finn Loving. Flere af de kendte musikere kom altså til Roskilde, fordi vi havde nogen, der sagde god for klubben. ”Kom til Roskilde at spille og I skal få hver 50 kr., 3 stykker smørrebrød og måske en togbillet.Og I kan være sikre på at få pengene.”
- Musikere blev på den tid tit snydt for penge af klubber, der ikke havde styr på økonomien. Mange musikere sad med instrumenter der var købt på afbetaling så de skulle ha de der 30-40-50 kr. med hjem, for at betale afdrag på instrumenterne.
- Det var altså Francker og Loving, der skaffede kontakterne i starten. Senere hen, da vi kunne begynde selv at tage til København og gå ind i klubberne og få kontakter, så blev det nemmere. Desuden var der jo impresarioer, der kunne hjælpe med at skaffe udenlandske musikere. Vi havde i 1959 Stan Getz til at spille, på det tidspunkt var det vel verdens førende tenorsaxofonist. Han var nede at spille med sin kvartet, og det var et meget dyrt arrangement. Det var nok det arrangement, som vi har haft størst hæder af. Han boede i Danmark et år eller to, i forbindelse med at han havde trukket sig ud af det hårde amerikanske musikmiljø. Han var en af de musikere, der efter hvad det siges, havde været afhængig af stoffer. Det var ikke noget vi kendte til her i Europa, så for at komme væk fra det, var han taget til Europa og var blevet gift med en svensk pige. Ham havde vi altså nede på Fjordvilla i 1959. Den 21. 03. 1959. Vi havde musikudgifter for 2229 kr. Det var vanvittig mange penge. Det var næsten 3-4 månedslønninger for mig, som arbejdede i butik. Så det var et stort sats.

Senere hen har vi jo haft mange københavnske orkestre. Da var Papa Bue et af de allermest populære, så havde vi Papa Dib, de kom fra Tåstrup. Så havde vi Papa Benny. Adrian Bengtson, med Freddy Fræk, som jo i dag er kendt som kunstner. Han var en fremragende banjospiller og han kunne synge. Det var helt fantastisk. Så havde vi orkestre som Finn Mikkelborgs kvintet. Og vi havde Max Brüel, arkitekten som har bygget Skt. Jørgensskole. Han var en fremragende jazzmusiker og skuespilleren Jørgen Rye ligesådan på trompet. Og så havde vi Theis Nygaard. Theis Nygaard eksisterer ikke længere, men Theis jazzband spiller den dag i dag og de spiller ligeså godt som de gjorde for 50 år siden.
Det var altså det bedste af det bedste, der kom og spillede her.

Negermusik
- Der var en hetz mod jazz. Jeg har mange avisklip fra dengang, der viser det. Der var en fandens til ballade. Vi havde dengang en dommer i Roskilde, som personligt har lovet flere gange at ville lukke jazzklubben. Jeg vil ikke nævne hans navn.
- Vi havde jo levende lys på bordene i en Chianti bast-flaske. På elpærerne havde vi sat kulørt papir, så der var jo ikke så meget lys dernede. Mange kom og sagde: ”Bent, kan vi risikere at ha’ vores datter nede i jazzklubben uden at der sker hende noget? Så siger jeg: ”Hvad skulle det ske?”
” Jae, det kunne de jo heller ikke gøre rede for, men de var jo bange for at, der var nogen der kom og stjal dem til hvid slavehandel eller sådan noget, fordi der var lidt dunkel belysning.” 
Så sagde jeg: ”Det kan I roligt I kan komme ned og aflevere pigerne til mig – det var jo gerne pigerne, de var ømme over – og jeg skal sørge for at når arrangementet slutter, så kan du komme og hente dem igen eller sende dem i en taxa.”
Det gav jo en vis ro, at man ligesom åbent markerede: hernede sker der ikke noget. Der er bare ikke så meget lys og en masse larmende musik. Det var desværre dengang sådan at mange sagde: ”Jazz! Det er jo negermusik! Det kan vi ikke have i Roskilde.”
Jazzen havde et rigtigt dårligt ry på det tidspunkt. Meget af det skyldtes nogle journalister, der havde set sig ondt på jazzklubben og kørte en hetz på os. De skrev jo de mest frygtelige ting, som ikke havde noget med rigtigheden at gøre. 
En pressefotografen havde f. eks bedt en ung pige om at gå op på et bord ude i Roskilde-Hallen. Hun havde så stillet sig op på bordet med en øl i hånden. Hun var pinlig ædru. Hun drak aldrig. Det kunne alle bekræfte. Men billedet blev slået stort op i avisen, jeg tror det var BT, og de trak det først tilbage da de stod med en retssag i hånden. Det var en situation konstrueret af pressefotografen, sådan var de dengang. Det solgte aviser.

Det blev vel bedre i 60’erne?
Det ændrede sig i hvert fald. jeg er sikker på at jazzklubben Birdland der startede op der i 63-64 har været forskånet for mange af de problemer vi havde. De havde ikke myndighederne efter sig med afgifter og den slags.

Stilarterne
- Her er et program fra den store jazzfestival i Roskilde Hallen i 1960. Der er ikke mindre end tyve orkestre med i konkurrencen om at vinde en indspilning af en ep-plade.
Man skelnede en del mellem hvad slags jazzmusik, der blev spillet. De fleste kunne godt lide traditionel New Orleans-jazz. Det går lige igennem.
Det var der meget af. Så var der de lidt mere avancerede, de spillede swing-musik.  Så var der dem, der spillede det vi dengang kaldte moderne jazz, bebop og hvad det ellers hed. Det var de rigtig dygtige. 
Papa Bue kunne trække alle, selv dem der ikke vidste de var jazz-interesserede. Han var virkelig kendt. Men hvis Jan Borgs Kvintet spillede, så var det ikke sikkert, der kom så mange. Det var forfinet jazz på et højere niveau, hvor mange af musikerne var konservatorium uddannede. Flere af dem der spillede moderne jazz har også klaret sig fint siden.

Hvornår sluttede det med Light House-klubben?
- Vi lukkede i 1963. Jeg var ved at skulle giftes og jeg synes at det var på tide at stoppe mens tid var. Der var desuden kommet andre klubber som kunne tage over. Det var jo blandt andet den klub, der kørte i tre-fire år, der hed Birdland. med en af mine gamle venner fra Roskilde Garden, nemlig Bennie Hansen. Han var pressefotograf. Han tog sådan set over, der da vi lukkede.

15.12.2005

Mere materiale
> Artikler
> Arkivforside

> Jazz - Forside


Fotos i artikel:
1: Les Simons, Light House Jazz Club, Fordvillas lille sal, 1958 .

2: Dutch Swing College Band . Koncert på Fjordvilla arrangeret af Light House Jazz Club. 1962

> til top
kontakt@musikhistorie.dk